At finde kilder til et emne behøver ikke at være svært, og det behøver ikke at kræve sindssyge mængder af tid. Jeg har skrevet adskillige artikler og opgaver, som studerende på Syddansk Universitet, og jeg har fundet ud af, at kildesøgning faktisk er en af de sjovere aspekter af en skriveproces.
Indsnævr dit emne
Du kan og bør ikke forsøge at dække alt indenfor et givent emne - selv ikke, hvis du laver kildesøgning på et Ph.D. projekt.
Så, uanset om du skriver en universitetsopgave om mikroorganismer, en Ph.D. om islamisk punk rock eller bare et kort blogindlæg om, hvordan du træner din hund, så skal du indsnævre dit emne.
Jeg spørger altid mig selv: Hvad vil jeg gerne lære? Du kender måske dette som brainstorming. Jeg skriver alle de emner ned, som jeg kan komme i tanke om, og så spørger jeg mig selv: Hvor kan jeg bidrage? For at få et svar, spørger jeg så mange mennesker, som jeg kan komme af sted med, hvilket emne de synes lyder spændende. Jo mindre dine forsøgspersoner ved, og jo mere de er interesseret i emnet, des bedre vil dit endelige produkt være.
Hvis du ikke vil bebyrde dine venner og familie med emne idéer, kan du lave en outline for hvert emne og se, hvilket emne du ved mest om. Jeg gjorde netop dette, da jeg skulle skrive mit speciale, og det så cirka sådan her ud:
Jeg ville gerne lære om begge emner, men jeg vidste mere om horror end om vand. Derfor endte jeg med at skrive om horror i den Hebraiske Bibel.
Google er din ven
Når du har besluttet dig for et specifikt emne, skal du finde ud af, hvilke spørgsmål den almene befolkning har til dit emne.
Det bedste sted at finde disse informationer er Google. Nærmest alle går til Google, når de har et spørgsmål og ikke ved, hvor de skal starte. Derfor har Google oparbejdet en enorm liste af tidligere spørgsmål, som folk har forsøgt at få besvaret.
Så, hvis du skriver en artikel om løbesko, starter du med at skrive "running shoes" i Google. Det skulle gerne give følgende resultater:
Google fremlægger de mest almindelige spørgsmål fra folk, som deler en interesse i dit emne. Dette kan du se i bunden af billedet. Hvis du klikker på den, refererer de til artikler, der besvarer disse spørgsmål:
Nogle af disse artikler er måske skrevet af private personer, der ikke nødvendigvis er eksperter. Andre er måske skrevet at autoritære forlag eller nyheder. Derfor må du selv finde ud af, om informationen i artiklen er relevant for dit emne eller ej. For at gøre dette, må du grave lidt mere og lede efter anerkendte eksperter på området. Tom's Guide er mindre troværdig end Sundhedsfakultetet på Connecticut Universitet Center.
Ikke flere biblioteker - brug databaser
Dagene hvor biblioteker var essensen af viden er forbi. I dag har langt de fleste forskere publiceret deres viden på online kanaler, såsom Jstore, Internet Archive, Project Gutenberg eller lokale tidsskrifters hjemmesider, såsom Religionsvidenskabeligt Tidsskrift eller Journal of Near Eastern Studies.
Selvom informationen i disse tidsskriftsartikler og online udgivelser måske er for detaljerede til et kort blogindlæg, så er de autoriteter på området og giver dig dermed den nyeste viden om et specifikt emne.
Disse artikler er måske tunge at læse, og du vil muligvis have problemer med at forstå al indholdet, hvis du ikke allerede selv er en ekspert på området. Informationerne er dog langt mere værd, da de kommer fra forskere og eksperter. Så, hvis du refererer til disse eksperter i din artikel, så vil den automatiske blive mere værd, informationsmæssigt, og vil kunne hjælpe folk på Google langt bedre.
Ind imellem vil du finde det perfekte svar til dit emne, men blive mødt af en betalingsmur på tidsskriftets hjemmeside. Det sker i særlig høj grad, hvis dit emne er specifikt nok - som eksempelvis: "Spøgelser i Ugarit". Hvis dette sker, kan du kontakte dit lokale bibliotek og spørge, om de har adgang til tidsskriftet, og om de kan sende dig en kopi af artiklen via e-mail. Jeg brugte denne metode ret ofte, da jeg skrev mit speciale. Jeg skal dog lige komme med en lille advarsel: Sørg for at vær specifik, når du henvender dit til din lokale bibliotekar, da de ofte ikke er eksperter på netop dit område, og derfor ikke altid forstår dit spørgsmål.
Tro ikke på alt, hvad internettet fortæller dig
Hvorfor fokuserer jeg så meget på forskningsartikler? Altså, informationers validitet er ofte flydende og kan bøjes efter, hvilket spørgsmål, der bliver stillet. Når du arbejder på et emne, vil du finde mange artikler - særligt på Google - der ikke møder grundlæggende kvalitetsstandarder omkring den information, som de giver. Lad os prøve med et eksempel: Loch Ness uhyret.
Som du kan se, har Google rangeret de artikler højest, som flest gerne vil læse - ikke nødvendigvis dem, som giver den bedste information på området. Så, hvis du skriver en artikel omkring, hvorfor folk opfinder søuhyrer, så er disse artikler ikke særlig gode - medmindre du vil bruge dem som casestudier.
Du bør i stedet søge information omkring søuhyrer hos en person, der er anerkendt for sin viden om emnet. Se for eksempel denne artikel:
Først og fremmest kommer artiklen fra et kendt tidsskrift, Palgrave Communications. Selv om artiklen mestendels er omkring Frankenstein's Monster, så introducerer den os til forskningsfeltet Monster Teori. Så, artiklen beskriver monstre over en bred kam ved at analysere Mary Shelley's Frankenstein's Monster - hvilket betyder, at du kan bruge disse grundlæggende informationer om monstre til at skrive din artikel om Loch Ness monsteret.
Lige en vigtig ting til omkring at finde emner på internettet: altid altid altid google forfatteren af artiklen. Det er lige gyldigt, om det er en professor eller folk på Quora. Du skal altid vide, om deres ekspertise er reel eller ej. Den bedste måde at finde ud af dette, er ved at google dem og de, om de har en universitetsgrad på området, eller om de bare bidrager med deres personlige mening.
Hold styr på dine fund
Når du har læst igennem al denne information, skal du tage noter. Der er ganske enkelt intet mere frustrerende, end at have læst en god artikel i begyndelsen af din undersøgelses-proces, og når du så skal bruge artiklen, så aner du ikke, hvor informationerne kom fra, hvem der skrev artiklen, eller hvor den er udgivet.
Du skal sørge for altid at have enten en fysisk notesbog eller et åbent Word dokument ved siden af dig, så dette ikke sker. På den måde er du klar til at tage noter af hver relevant reference du møder. Jeg plejer at downloade artiklerne som PDF filer og skrive mine noter i Adobe Reader - direkte i dokumentet.
På den måde er kommentarerne altid tilgængelige på hvert dokument, uden jeg skal finde dem i separate dokumenter.
Konklusion
For at opsummere:
- Indsnævr dit emne ved at brainstorme alene eller med venner og bekendte
- Brug Google og sider som Quora til at finde indledende information om dit emne
- Når du har en grundlæggende forståelse for dit emne, bør du undersøge ekspert-sider og forfattere, der ved noget om emnet
- Husk altid at vurder den information du finder
- Sørg for at tag noter og undgå at start forfra, når du begynder på din skriveproces
Har du nogle tips, som du gerne vil dele? Hvordan finder du dine emner? Skriv gerne en kommentar nedenfor!